9w1, også kaldet Den Rolige Idealist, er en harmonisk blanding af type 9’s fredelige, tilbagelænede natur og type 1’s moralske kompas og sans for det rigtige. Det er en personlighed, der ønsker fred – ikke bare i omgivelserne, men også i sjælen. Hvor den klassiske 9’er kan flyde med strømmen, tilføjer 1-vingen en tydelig retning: 9w1 vil ikke bare undgå konflikt, de vil leve et godt og rigtigt liv – med dyb integritet.
9w1’ere har en stille styrke og en næsten meditativ ro omkring sig. De er ordentlige, loyale og dybt samvittighedsfulde, men uden behov for spotlight. De er tålmodige, diplomatiske og ofte dem, som alle går til, når der skal findes en løsning uden drama. De forener accept med principper, og de drømmer om en verden i balance – både indeni og omkring dem.
Kort sagt: 9w1 – Den Rolige Idealist – er typen, der stræber efter fred med retning og mening. De vil ikke dominere, men de vil heller ikke glide helt i baggrunden – for der er noget, der er vigtigt at stå op for. Når de tør tage både sig selv og deres visioner alvorligt, bliver de bærende kraft i ethvert fællesskab.
Under pres bliver 9w1 mere ængstelige og selvkritiske. De tvivler på deres evner, ser flere farer og bliver opslugt af “hvad nu hvis”-tanker. Den ellers rolige overflade krakelerer, og de kan blive passive og handlingslammede i stedet for konstruktive.
Når de er trygge, får de mere selvtillid og handlekraft. De begynder at tage sig selv mere alvorligt og tør vise deres evner. De får energi og drivkraft uden at miste deres ro – og begynder at blomstre synligt, ikke kun i det skjulte.
Den mest rutineprægede og pligtopfyldende version. Trives i trygge rammer med faste rytmer og hjemlig stabilitet.
Tænker: “Hvis jeg har orden og ro i mit hjem og liv, er alt godt.”
Den mest ansvarlige og samfundsorienterede. Vil bringe harmoni til grupper og systemer.
Tænker: “Hvis jeg skaber balance i fællesskabet, får vi fred.”
Den mest idealistiske og fokuserede version. Søger dyb kontakt og stræber efter “rigtig” kærlighed og ægte forståelse.
Tænker: “Hvis vi virkelig forstår hinanden, kan vi finde fred.”
Du har nu stiftet bekendtskab med din grundtype, dine vinger og har måske en idé om dine instinkter. Men hvordan hænger disse ting sammen i det store billede? Hvis vi skal vægte de 3 dele af din personlighedstype efter, hvor meget de enkelte elementer påvirker dig, kan vi groft sige, at din personlighedstype står for 60-65%, dit instinkt står for 20-25% og dine vinger for 15-20%. For lettere at forstå, hvordan delene kommer til udtryk, kan vi sammenligne det med en bil på tur.
Personlighedstypen (60-65%) angiver, hvilken bil, der er tale om. Er det en sportsvogn, en minibus eller en SUV – eller noget helt tredje? Det betyder noget for køreegenskaberne, komforten, farten og holdbarheden.
Instinkterne (20-25%) angiver, hvilket landskab bilen kører i, og hvilken rute man vælger. Er det en vild bjergvej (SX), en befærdet gade i byen (SO) eller en rolig landevej (SP)? Du er ikke kun et instinkt, så du vil vælge alle landskabstyperne på forskellige tidpunkter, men når du samler det hele, har du en præference. Det kalder vi instinkt-stacken.
Vingerne (15-20%) angiver bilens ekstraudstyr. Hvilken farve har den, hvilket betræk er valgt, hvilken type radio? Du er farvet af begge dine vinger, men højst sandsynligt mere af den ene end den anden.
Nu har du fået færden af nogle af de elementer, netop du består af. Det kan være, du er blevet nysgerrig og har fået blod på tanden til at dykke dybere. Der er masser af information på internettet, så søg på din type, og lær mere. Du kan også melde dig til hele kurser indenfor arbejdsliv, parforhold, ledelse med videre, f.eks. på enneagramstedet.dk.
Enneagrammet kan hjælpe os med at forstå, hvorfor vi gentager mønstre, eller hvorfor mennesker agerer så forskelligt i forskellige situationer. Det handler ikke om at sætte sig selv eller andre i bås, men nærmere om at kende sig selv, forstå de andre og på den måde nærme os hinanden og finde inspiration i hinanden. Det kan gøre samværet med andre mennesker lettere, mere levende og mere værdifuldt. Vi kan ikke ændre vores personlighedstype, men vi kan ændre vores valg og handlinger.
